Gå videre til hovedindholdet

Sådan sætter De nemt komma

Mange håbefulde ansøgere med journalistdrømme klarer ikke optagelsesprøven til Journalisthøjskolen eller SDU, fordi de ikke sætter komma godt nok. Det skal ikke være Dem.


Det kan virke uoverskueligt at lære kommareglerne på dansk. Og det er delvist, fordi reglerne er en smule komplicerede. Måske er De også forvirret over nogle af de "huskeregler", som De har lært i folkeskolen. Mange af de "huskeregler" er nemlig ikke altid gyldige.
Nogle af dem er direkte dårlige.

Otte regler bliver til tre principper

Danske Sprogseminarer har følgende kommaregler:
  1. Mellem helsætninger
  2. I opremsninger
  3. Ved tilføjelser
  4. Ved navnetillæg
  5. Foran "men".
  6. Efter ledsætninger
  7. Før og efter parentetiske ledsætninger
  8. Valgfrit komma foran andre ledsætninger (startkomma).
Men lad os koge dem ned, så det bliver mere enkelt.
Lad os starte med at fjerne regel nummer 8. Journalister sætter nemlig altid startkomma, og dermed er det ikke valgfrit længere:

  1. Mellem helsætninger
  2. I opremsninger
  3. Ved tilføjelser
  4. Ved navnetillæg
  5. Foran "men".
  6. Efter ledsætninger
  7. Før og efter parentetiske ledsætninger
  8. Valgfrit komma foran andre ledsætninger (startkomma) -> Komma foran andre ledsætninger.
 Nu er vi i den herlige situation, at vi faktisk ikke behøver at skelne mellem helsætninger og ledsætninger længere. Derfor kan vi slå 1, 6, 7 og 8 sammen:

  1. Mellem helsætninger -> Komma mellem sætninger.
  2. I opremsninger
  3. Ved tilføjelser
  4. Ved navnetillæg
  5. Foran "men".
  6. Efter ledsætninger -> Komma mellem sætninger.
  7. Før og efter parentetiske ledsætninger -> Komma mellem sætninger.
  8. Valgfrit komma foran andre ledsætninger (startkomma) -> Komma foran andre ledsætninger. -> Komma mellem sætninger.
Eller mere enkelt:

  1. Komma mellem sætninger. 
  2. I opremsninger
  3. Ved tilføjelser
  4. Ved navnetillæg
  5. Foran "men".
  Nu har vi fem regler, men lad os gøre det endnu mere overskueligt. Vi samler "3", "4" og "5" i en kategori, som vi kalder for "Selvstændige sætningsdele". Og vi kalder "1" for Nik og Jay-reglen.
Voila:

Her er de tre principper for, hvornår De skal sætte komma på dansk:

1. Nik og Jay-reglen
2. Opremsningskomma
3. Selvstændige sætningsdele

Hvis ingen af disse principper gælder, skal De ikke sætte komma. 

  

Husk: Journalister sætter ikke startkomma

Bemærk, at i disse tre principper gælder det "grammatiske komma". Det betyder, at vi sætter komma foran ledsætninger (startkomma).
Det er meget nemmere, fordi vi så ikke behøver at kende forskel på en helsætning og en delsætning. Vi skal bare vide, hvad en sætning er.

Hvad er en sætning?
En sætning er defineret som et grundled(subjekt) og et udsagnsled(verbal):
Fx "Han går", "Hunden skider" eller "Læseren himler med øjnene".)

Dansk Sprognævn anbefaler, at man undlader at sætte startkomma. Men til optagelsesprøverne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og på journalistuddannelsen på SDU sættes der ikke startkomma.

De bør altid sætte startkomma, fordi:
1) det er lettere.
2) det er det, man skal til optagelsesprøven.

 

Hvis De vil vide mere ...

Dansk Sprognævns basale kommaregler:
https://dsn.dk/retskrivning/sproghjaelp-1/Komma%20-%20basisreglerne.pdf

Dansk Sprognævns kommaøvelser:
https://dsn.dk/retskrivning/er-du-god-til-at-saette-komma

Dansk Sprognævnes kursus i komma:
https://dsn.dk/nyt/nyheder/2017/gratis-kommakursus-til-alle
 
Sproget.dk's hjælp til kommaer:
http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/komma/kommagrammatik/kommagrammatik


Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Komma: Nik og Jay-reglen

Langt størstedelen af kommaerne på dansk skal sættes efter Nik og Jay-reglen. Det er derfor den vigtigste regel, De bør kende til, inden for dansk kommatering. De undrer Dem nok over, hvorfor det første princip inden for kommatering kaldes Nik og Jay-reglen. Det skyldes, at musikerne Nik og Jays pladeselskab hedder Nexus Music. Og et subjekt(grundled) og et verbal(udsagnsled) kaldes for et neksus. Der skal altså både Nik (grundled/subjekt) og Jay (udsagnsled/verbal) til, før vi har en sætning.  Men det duer ikke, at Nik og Jay(neksus) møder Nik og Jay(neksus). Derfor lyder Nik og Jay-reglen: Komma mellem neksus. Man sætter kryds under subjekt og bolle under verbal. Eksempler Hunden spiser , og manden smiler .      x           o                 x          o     ...
Send en kommentar
Læs mere

Hvorfor sætte komma?

Vi sætter komma for at tydeliggøre meningen i en tekst. Det kan nemlig få dødelige konsekvenser, hvis vi sætter kommaet forkert. Der var engang en ridder, som ankom i sidste øjeblik til galgen, hvor der stod en dødsdømt mand. Han havde en seddel med fra kongen, hvorpå der stod: Benådes ikke, henrettes. Til stor uheld for manden skulle der have stået: Benådes, ikke henrettes. Kommaer er altså dødeligt alvor. Det er nok derfor, at kommaer sjældent er sjove.
Send en kommentar
Læs mere

Komma: Opremsningskomma

Husk opremsningskomma, for det er vigtigt, godt og flot. Her får De de nærmere detaljer. Opremsningskomma sættes, når man remser flere ting op. Deraf navnet. Eksempler Du skal købe mælk og vodka og øl og tequila og citroner og salt og en flot hat. Dette eksempel lyder en smule barnligt. Men hvis vi erstatter "og" med kommaer, ser det bedre ud. Du skal købe mælk, vodka, øl, tequila, citroner, salt og en flot hat. Meningen er den samme, men det ser pænere ud. Bemærk, at man ikke erstatter det sidste "og" med et komma. Køb mælk og æbler ≠ Køb mælk, æbler. Underordnede eller sideordnede  Nogle gange er der kun ét opremsningskomma og intet "og" i en sætning. Han var en flot, høj mand. Ulven er et farligt, udspekuleret dyr. Ligesom før har kommaet erstattet "og". I disse to eksempler er de to adjektiver (tillægsord) sideordnede . Både "flot" og "høj" beskriver "mand", mens "farligt" ...
Send en kommentar
Læs mere